Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.

Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.

Læs mere

Ordblindeundervisning gør en forskel både hjemme og på arbejdspladsen

Sanne Sørensen er uddannet blomsterdekoratør og arbejder på Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Hver torsdag tjekker hun ind på VUC Lyngby til Ordblindeundervisning for at blive bedre til at løse skriftlige opgaver – både på arbejdet og i fritiden.

For nogle af os kan bare det at holde liv i en enkelt stueplante være en udfordring. Sådan er det ikke for Sanne Sørensen. Hun er uddannet blomsterdekoratør og tager sig af alt fra stueplanter til væksthusplanter på Aldershvile Planteskole. Hun sørger for, at planterne gror og blomstrer, som de skal uden problemer.

Derimod kan det skabe problemer, når der er skriftlige opgaver, der skal løses, for Sanne er ordblind og retstavningen kan drille. Derfor er hun glad for, at hendes arbejdsplads har indgået et samarbejde om ordblindeundervisning i arbejdstiden med VUC Business Partner.

”Man skal jo for eksempel skrive kundemails, sende varebestillinger og lave etiketter. Og det er rart at kunne skrive navnene på planterne uden stavefejl,” siger Sanne.

Undervisning med gode resultater
Sanne fortæller, at der er mange i gartner- og blomsterdekoratørfaget, der kæmper med ordblindhed. Hun blev selv allerede konstateret ordblind som barn og har gået til ordblindeundervisning op igennem folkeskolen. Så man kan undre sig over, at hun prioriterer endnu en omgang ordblindeundervisning hos VUC Business Partner, men Sanne fortæller, at det har været en rigtig god prioritering:

”Jeg har gået på ordblindeskole hele mit liv, men min lærer her har lært mig noget andet, og når jeg går herfra, er jeg glad og positiv,” fortæller hun. ”Min omgangskreds kan også se, at der er en forbedring i de SMS’er, jeg sender.”

Aftalen mellem Aldershvile Planteskole kom i hus efter en dialog mellem Aldershvile Planteskole og en af VUC Business Partners salgskonsulenter. Medarbejderne vælger selv, om de vil tage imod tilbuddet om undervisning.

Når medarbejderen deltager i ordblindeundervisning, kan der søges om fuld lønrefusion til virksomheden fra kompetencefonden – så der er ikke ekstraudgifter forbundet med undervisningen.

FAKTA

  • Undervisningen tager altid udgangspunkt i kursisternes arbejde
  • Tilrettelæggelsen er fleksibel. Vi kan komme til jer, eller I kan komme til os
  • Vi hjælper med alt det administrative
  • Du kan ofte søge SVU (løntabsgodtgørelse), når du tager et kursus hos os